Start


Rebecca Forsberg Svendsen


Sanger & Organist



CV



Rebecca Forsberg Svendsen, født i Skåne 1976.

Musiker/Pædagog, Diplom og Solistklasse som klassisk sanger ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.


Rebecca er en meget alsidig musiker/kunstner, der breder sit virke ud over mange felter.


Efter 25 år som solist og ensemblesanger på højeste niveau i København, har hun sidste år valgt at flytte til Bornholm med familien for at bidrage til og udvikle musiklivet der.


Rebecca er nu ansat som organist i Østermarie kirke på Bornholm, hun arbejder som sangpædagog og er dirigent for Sct Nicolai Koncertkor. De opførte Faurés Requiem sidste år under Rebeccas ledelse. Derudover fortsætter hun virket som sangsolist.


Opera

2017 medvirkede Rebecca som solist i Mærsk Operaen, der opførtes som dokumentarfilm ved KBH DOX 2017. Operaen er skrevet af Anders Monrad i samarbejde med performancegruppen Superflex.


Rollen Dorothy Shakespeare i operaen EZRA, blev skrevet til Rebecca, og opført i Odinteatrets regi, på Operaen i København 2009.


Derudover har Rebecca haft et flertal roller i skiftende regi og synger nu med i GuidOpera og er assistent i børneforestillingen De Tre Tanter.


Barok

Rebecca har samarbejdet med Skandinaviens førende barokorkestre og ensembler som baroksolist, bl.a. med Camerata Øresund, Göteborg Baroque (Sverige), Barokkanerne (Norge), Ensemble Zimmermann og Copenhagen Soloists.


Ny kompositionsmusik

Rebecca har været en af landets førende solister indenfor ny kompositionsmusik, og har uropført en lang række af værker af nulevende komponister. Bl.a. sammen med Figura ensemble, Alpha og Contemporánea.


Ensemblesang

Rebecca har været fast medlem i Musica Ficta, Ars Nova Copenhagen, DR Koncertkoret, Mogens Dahl Kammerkor, Copenhagen Soloists og assisteret i DR Vokalensemblet, Göteborg Baroque, Ensemble Syd, Enghave Barok mv.


Musik for børn

Rebecca har skabt karakterfiguren Mona der leder efter den helt rigtige tuba. "Mona" har haft stor succes med forestillingen "Mona og jagten på den rigtige tuba" med Aalborg Symfoniorkester i 2019, hvor hun udbreder kendskaben til messinginstrumenter og fortæller børnene om hvorfor det er vigtigt at blive ved med at søge efter det man brænder for.